mandag den 29. september 2008

er DESIGN det nye?


Didaktisk design svæver - mere eller mindre - ubemærket ind som nyt begreb i forhold til it-pædagogik. Begrebet er ganske nyt og de, der benytter begrebet italesætter det som et 'udvidet didaktikbegreb' idet de hævder at medtage en række andre og nye elementer med i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Argumentationen har udgangspunkt i undervisning med og om nye, digitale medier. Den svenske professor Staffan Selander er en af personerne, det kan være værd at følge. Han har formuleret det teoretiske fundament for didaktisk design, der er udgivet i on-line magasinet "Designs for Learning".

Det er endnu lidt uklart om denne nye 'gruppe' kan enes om et ens læringsbegreb. Kort fortalt har didaktisk design-orienteringen et meget bredt fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning idet arbejdet med nye medier fordrer at man indtænker flere og nye fokuspunkter end ved konventionel undervisning. At man ej heller blot kan 'digitalisere' analog undervisning (som flere steder har været et credo i undervisningssystemet) og nå et tilfredsstillende resultat har måske med dette begreb fået sat en dagsorden. Hvis det er tilfældet er det i hvertfald på høje tid.

mandag den 15. september 2008

WATCH OUT FOR THE DARK SIDE!!!

WEB-LOGS eller i daglig tale BLOGs er af forskellige (fortrinsvis amerikanske medieforskere blevet kaldt den største demokratiseringsmulighed i menneskehedens historie. Alle kan skrive alt til alle tider - med alle som publikum eller deltagere. Det er en mulighed, vi bør hylde - det er jeg bestemt tilhænger af. I kølvandet på denne demokratisering gemmer sig dog en djævelsk mulighed for at - på ægte postmodernistisk facon - at gøre alle meninger lige gode. Når ALLE har en stemme og lige mulighed for at ytre, så bliver alle ens. Amerikaneren Andrew Keen har skrevet bogen 'the Cult of the Amateur' og heri viser han en række - ganske groteske - eksempler på, hvordan viden nivelleres og nærmest latterliggøres i alsidighedens navn. Han viser, hvorledes eksperters forskningsunderbyggede udsagn lanceres blot som enhver anden stemme ved siden af den ene 'maddening maniac' next door. Det er faktisk ret skræmmende. I virkeligheden - i min optik - langt mere skræmmende end al den virksomhed, hvor folk giver sig ud for at være nogle andre end dem, de siger, de er. Den slags kan man nok lære at værne sig for. Den virkelige fare på nettet er, at det bliver sværere og sværere at se det rigtige udsagn for bare idiotier, som enhver kan have skrevet i et momentant anfald af det ene eller det andet. Keens pointe er at det simpelthen undergraver hele kulturen, som vi kender den: Truth is the very foundation of any community" som han skriver. Bogen er meget anbefalelsesværdig og et ndøvendigt redskab i udviklingen af en net-etik, vil jeg mene. Læs mere her - og lad mig slutte af med et bastant citat, som bogen er fuld af "A lie can make its way around the world before the truth has the chance to put its boots on". Jeg tænker på et andet fra en gammel sang "you can't stop the world - and you can't get of". Vi er alle en del af denne problematik, der ikke stopper. I de samme øjeblikke som internettet er med til at skabe åbenhed, vej til demokrati og øget viden mange steder i verden (hvad sker der, når alle sider bliver tilgængelige for kineserne?) sker der er en modsatrettet tendens, hvor vi begraver vores kultur og viden i en gigantisk digital skraldespand i form af alle mulige og især umulige holdniner og idéer om det ene og det andet, som flyde rundt og formerer sig eksplosivt? Svaret blafrer på web'en ganske givet - men vi er med til at forme det. Det virkelig ironiske er, at jeg med disse linier deltager i den krig - på hvilken side, skal nok stå som et åbent spørgsmål

Hallo? Sker der noget


et EU-projekt vil i efteråret (november 2008)  starte med at tilbyde europæisk litteratur på nettet, altså digitalt. Det er et spændende projekt, der sætter lidt fokus på min tese om at internettet indholdet mulighederne for et paradigmeskifte lig Gutenberg og bogtrykkerkunsten for 500 år siden. Fælles for dengang og nu, er at vi står på tærsklen til noget, vi ved med rimelig sikkerhed, vil kunne vokse - og vokse sig så stort, at det vil kunne forandre verden. Godt hjulpet til at nye brugergenererede værktøjer på nettet, har viden (og usandheder forresten også) mulighed for at sprede sig i et 'hidtil uhørt tempo' som også kunne siges om videnseksplosionen på Gutenbergs tid. Hold øje med siden her - den går for alvor i luften til november. Bemærk at gamle Gutenberg er overhalet båden indenom og udenom. Der vil ikke kun være tale om digitale bøger, men lyde, billeder, malerier, aviser mv. "Hvad vi ved om vores samfund, ja, om den verden, vi lever i, ved vi fra massemedierne" skrev den tyske sociolog Niklas Luhmann tilbage i 1996. Det var en sandhed med tiden foran sig. Jeg har længe være inspireret af Manuel Castells' tanker om at det virtuelle også er virkeligt - og altså ikke kun kan forstås som virtuelt. Der er en masse tiltag igang over hele kloden. Der blogges, scannes, koodineres og perspektiveres. Det er nærmest naivt at forestille sig at bægeret ikke på gæte Kuhnsk facon flyder over - og mere end den sidste dråbe flyder ud. Jeg er sikker på nettets muligheder ikke engang er begyndt at materialisere sig for vores fingre, øjne og bevidsthed. More to come? YES....most certainly!

onsdag den 10. september 2008

Hvorfor gyser vi? Det har vi altid gjort!




Det kan der være mange grunde til. Ny forskning peger på, at vi er genetisk disponeret i retning af altid at være på vagt. Livet på savannen i Afrika ar ingen dans på roser. Et konstant biologisk alarmberedskab har været en helt central nødvendighed, hvis vi uden kløer, uden så meget muskelmasse ragede blinde rundt om natten. Vi farer op over den mindste lyd - selv i 2008 hvor begrebet 'farer' antager en noget anden plads end for 50.000 år siden, da Homo Sapiens forlod det Afrikanske kontinent. Hør hvorfor The Blair Witch Project er meget mere uhyggelig end Hellraiser, Evil Dead eller andre 'klassiskere'. Igen er det den spændende journalist Lone Frank, der er på banen. Se udsendelsen (DR2) her og sig goddag til Darwin og for altid farvel til Freud (det var da dæleme også på tide!)

Børn lærer bedre på PC'en


Et længe ventet arbejde fra DPU-professor Birgitte Holm Sørensen har endelig materialiseret sig. Det er et projekt, der har hentet empiri i Gentofte Kommune. 


Rapportens konklusioner er meget spændende - du kan læse dem her.